1. Generelt

Blackmarket.dk er privat ejet, og medlemsskab er ikke en ret. Medlemsskabet er betinget af registreringsbetingelsernes accept, og af at sitets regler overholdes. Hvis det vurderes, at disse regler ikke overholdes, kan der udstedes akkumulerede advarsler, som kan resultere i en deaktivering/sletning. Ved grelle brud på reglerne kan en deaktivering/sletning ske uden forudgående varsel.

 

2. Ytringsfrihed

Da du befinder dig på privat område, er der (jævnfør ovenstående) ikke ubegrænset ytringsfrihed på sitet. Black Market er ikke en del af det offentlige rum.

 

3. Generel adfærd

Der er mange forskellige slags mennesker på Black Market, fordelt over en bred aldersgruppe. Selv om du ikke altid er enig med andre i deres holdninger, skal du udvise respekt over for dem. Hvis du får en ubændig trang til at svine en anden bruger til på grund af vedkommendes holdninger, bør du holde dig fra tastaturet.

Naturligvis gælder der de samme omgangsregler på Black Market som der eksisterer i andre sociale sammenhænge. Med andre ord: Opfør dig ordentligt, og andre gør det samme mod dig. Hvis du mener at du kan opføre dig som det passer dig, fordi "dette er Internettet", får du en meget kort levetid på Black Market.

 

4. Nazister/ekstremt Højreorienterede

Nazister, racister og ekstremt højreorienterede er ikke velkomne på Black Market. Det er ikke en politisk betinget beslutning eller en politisk stillingtagen, men er udelukkende baseret på, at de nævnte grupperingers idelogier er bygget på intolerance - et begreb der skurrer kraftigt imod Black Markets formål. Vi finder det naturligt, at mennesker der tilhører en intolerant kultur ikke hører hjemme på et site, der hylder tolerancen.

 

5. Ikke tilladt materiale

Black Market tillader ikke visning af eller linkning til følgende materiale:

  • Børneporno. Fordi det er ulovligt og kan ikke forsvares moralsk.
  • Dyreporno. Selv om det er lovligt i Danmark, kan et dyr ikke sige fra. Vi kan ikke forsvare det moralsk.
  • Grafisk materiale omhandlende døde / lemlæstede mennesker / dyr / afstumpet vold aka Snuff. Fordi det er respektløst.
  • Nazistisk / ekstremt højreorienteret materiale / symboler. Fordi vi ikke vil affileres med og støtte intolerante ideologier.
    En undtagelse herfra er nazi-uniformer og symboler i fetichistisk sammenhæng. Hvis det tydeligt fremgår af din profil, at du fremviser uniformering og symboler som led i en fetishistisk interesse, betragter vi det ikke som en forherligelse af nazismen og dens værdier. Da grænserne for dette kan være flydende, forbeholder vi os ret til at behandle dette på pr. bruger-basis.
  • Linkning til, efterspørgsel af og udbredelse af pirat-software, cracks, software-serienumre og websites der indeholder disse.
  • Linkning til, efterspørgsel af og udbredelse af copyright-beskyttet musik og film.
  • Deling eller efterspørgsel af personlige brugernavne/passwords til betalingssites.

Det er tilladt at diskutere ovenstående emner, men der må blot ikke vises eller linkes til materialet.

 

6. Gentagen / hyppig postning af emner

Det er ikke tilladt at genposte / genuploade billeder, blogs eller Blackboard-indlæg med henblik på at skabe opmærksomhed.

 

7. Profil og præsentation

  • Det er ikke tilladt at udgive sig for at være andre personer sin profil. Vi forbeholder os ligeledes ret til at kræve ændring af profilnavne, der bevidst udfordrer Black Markets regelsæt.
  • Du må ikke bruge beregnede CPR-numre eller CPR-numre tilhørende andre til at verificere din alder. Det er strafbart, og vil blive politianmeldt.
  • Efter en måneds medlemsskab skal du have både profilbillede og en sigende profiltekst eller præsentation.
  • Profiler der virker useriøse eller bevidst provokerende vil blive slettet uden varsel.

 

8. Misbrug af ressourcer / hacking

Det er ikke tilladt at tilgå blackmarket.dk's ressourcer via automatiserede software-værktøjer uanset formålet. Det er heller ikke tilladt at forsøge at skaffe sig adgang til Black Markets server.

Vi logger alt, og tjekker jævnligt vores logs.

 

9. Misbrug (eller forsøg derpå) af andres profiler

Forsøg på at skaffe sig adgang til en profil der ikke er din egen er ikke tilladt. Igen: Vi logger alt, og tjekker jævnligt vores logs.

 

10. Maskering / ændring af reklamer / menu / funktioner
Det er ikke tilladt at ændre hovedmenuen via personligt stylesheet/CSS. Det er ligeledes heller ikke tilladt at fjerne / ændre reklamer på sitet via CSS.
Det er ikke tilladt via stylesheet at fjerne funktions-knapper fra sin profil (Blokér, Tilføj til kontakter, Send besked). Funktionenerne er en del af communitiet og kommunikationen med andre brugere, og skal være synlige.
Personligt stylesheet supporteres ikke af BM Crew, men spørgsmål vedrørende stylesheet kan stilles på Blackboardet under Spørgsmål om Black Market, hvor andre brugere evt. kan hjælpe.

 

11. Annoncering / reklame

Vi accepterer ikke ren kommerciel reklame, hverken i profiler, blogs eller på Blackboard-forummet, dvs. det primære formål med din profil eller din forum-post må ikke være kommerciel reklamering. Hvis du ønsker at reklamere, kan du henvende dig HER angående en bannerreklame på Black Market. Vi tillader heller ikke linkning til affiliate-programmer.
Vi tillader dog profiler fra butikker, klubber og lignende, der har relevans til Black Markets publikum. Formålet med profilerne skal primært være at skabe kontakt til brugerne, ikke at reklamere for produkter.
Er du i tvivl om hvor grænsen går, så henvend dig til en administrator.


12. Udhængning og injurier

Det er ikke tilladt at udhænge andre brugere offentligt på Black Market. Det gælder også for personlige blogs, uagtet om visning er sat til "Kun kontakter" eller lign.

 

13. Billeder indeholdende nøgenhed eller stødende materiale

  • Det er ikke tilladt for brugere under 18 at poste nøgenbilleder af dem selv. Med nøgenbilleder forstås synlige brystvorter, balder eller kønsdele.
  • Billeder der afbilder kønsdele eller stærkt seksuelt situationer skal markeres som "Voksent indhold". Kun brugere over 18 kan da se disse billeder.
  • Billeder der afbilder situationer der kan støde andre (blodige billeder, f.eks.) bør ligeledes markeres som "Voksent indhold".

 

14. Køb / salg på Black Market

Det er tilladt at købe, sælge og bytte varer brugerne imellem. Husk dog på, at der KAN forekomme svindel. Se evt. på brugerens registreringsdato, før du køber en vare. Undlad at købe varer af nyligt registrerede brugere.

Black Market kan IKKE påtage sig noget ansvar for køb, bytte og salg brugerne imellem, og kan ikke påtage sig at ordne stridigheder der måtte opstå ved sådanne transaktioner.


15. Overholdelse af administratorers og moderatorers henstillinger og beslutninger

Moderatorers og administratorers henstillinger og påbud skal følges og respekteres. En moderators eller administrators beslutning i en sag er endelig. Du har lov til at spørge ind til en beslutning for en uddybning, men du kan ikke forvente at beslutningen bliver ændret. Bliver du ved med at forfølge sagen, eller er aggressiv eller provokerende over for den pågældende, kan du risikere en yderligere advarsel eller ban, afhængigt af tidligere "synderegister".

 

16. Selvtægt

Brug administratorerne eller moderatorerne - de er her for at hjælpe. Det er ikke tilladt at lege administrator eller moderator over for andre brugere. Kontakt en administrator eller moderator istedet.

 

17. Spamming / misbrug af beskedsystemet

Det er ikke tilladt at bruge beskeder eller andres gæstebøger til at udsende reklameskrivelser eller kædebreve. Ligeledes er det heller ikke tilladt at sende uopfordrede beskeder med seksuelt indhold eller seksuelle opfordringer til fremmede brugere.

 

18. Krav om aktivitet

Da vi ønsker at Black Market består af aktive brugere, sender vi automatisk påmindelse ud pr. email, hvis der ikke er blevet logget ind efter 3 måneder. Hvis et login ikke sker senest en uge efter modtagelsen af denne email, ser vi det som manglende interesse for sitet, og profilen slettes.

Hvis du planlægger et længere fravær fra Black Market og ikke ønsker at risikere en sletning på grund af inaktivitet, skal du kontakte en administrator.

 

19. Generel overholdelse af loven

Dansk lovgivning gælder på Black Market.

 

20. Advarsler og bandlysninger

Brud på Black Markets reglement kan medføre en advarsel eller en bandlysning. Der findes 3 grader af advarsler, som kan tildeles efter foreseelsens art. Flere advarsler (normalt 2-5 stykker, afhængigt af forseelsens grad) kan medføre kortere bandlysning fra et område (Hele Black Market eller Blackboard). Når den første bandlysning er givet, gives der ikke længere advarsler ved forseelser, men længere og længere bans indtil livsvarigt ban. Normalt gives der 2-3 kortere bans før et livstidsban kommer på tale.

Ved alvorlige forseelser kan der udstedes en bandlysning uden forudgående advarsel.

 

21. Blackboard

Da forummet BlackBoard er fællesområde, gælder der særlige regler dér. Se HER for Blackboards regelsæt. De generelle regler for Black Market nævnt på denne side gælder OGSÅ på Blackboard.

Om Black Market  ~   Teamet  ~   Annoncering  ~   Kontakt  ~   Brugsbetingelser